Brugerniveau: Begynder
Forudgående kendskaber: ingen
Nødvendigt installeret software: Et linux system
Forudgående kendskaber: ingen
Nødvendigt installeret software: Et linux system
I skrivende stund, har de fleste Linux-distributioner et standard vindueshåndteringsprogram (Window Manager). Så når man først har installeret Linux, så har man et grafisk miljø at navigere rundt i med musen.
Men nogle gange er der en fordel i at anvende en terminal, for at udføre forskellige jobs.
En terminal kan næsten betragtes, som et chatprogram i stil med messenger. Her skriver du hvad du gerne vil have din computer til at gøre, computeren så svarer tilbage (oftest) om resultatet af, hvad du bad den om.
Adgang til terminalen
For at få adgang til en terminal, er der en række muligheder.
Du kan åbne et program, som giver dig et vindue, du kan skrive i direkte.
Disse ligger oftest i din programmenu og hedder Terminal eller noget, der minder om det.
Du kan også vælgre at "bladre" over til din system-terminal.
De fleste Linux distributioner er oftest bygget op til at have forskellige virtuelle skærme, som man kan skifte imellem. Du kan bladre mellem dem, ved at holde CTRL, ALT og F1 til F7 inde.
Din terminal findes på CTRL-ALT-(F1-F6), der har du seks forskellige at skifte imellem. Din grafiske brugerflade findes på CTRL-ALT-F7.
Opbygningen af terminalen
Der er ikke meget at kigge på i dette eksempel. Jeg har valgt at åbne en terminal på min grafiske brugerflade. Din terminal ser helt sikkert anderledes ud og kan indeholde meget forskelligt tekst. Det afhænger meget af, hvilken distribution du har valgt at installere, og igen hvilken slags terminal du anvender. Hvis du har valgt at anvende systemets terminal, vil det sikkert kræve, at du logger ind med dit brugernavn og kodeord først.
 |
| [Eks. 1.1] Et eksempel på en terminal |
Dette eksempel viser kun én linie med tekst: "mads@minty ~ $: _"
Det kræver lidt nærmere forklaring; "mads" er en henvisning til brugeren, i dette tilfælde er det mig selv. Snabel-a'et angiver, som i en e-mailadresse, ordet "hos". "Minty" er det navn, jeg har givet min computer, eller rettere, det system jeg har installeret på min computer. Til sidst har vi det bølgede tegn, som er en angivelse af, at vi nu befinder os i den aktuelle brugers personlige mappe.
Så her fortæller terminalen, hvilken bruger man er logget ind som, hvilket system man er logget ind på og hvor man befinder sig på det pågældende system.
Kommandoerne
Så nu er det på tide at komme igang med at kommandere rundt med din computer. :o)
Windows/DOS' filstruktur, er som de fleste er bekendt med, bygget op efter drevbogstaver, oftest med C:\ som roden til systemet. Her adskiller Linux sig markant, ved at have en struktur, hvor den øverste mappe bare er markeret med en skråstreg ( / ).
For at danne dig et overblik over filstrukturen, kan du prøve at skrive følgende ind i din terminal og tryk enter:
cd /
For fremtidig reference vil jeg skrive kommandoerne med denne skrift, for at den nemt kan kendes fra den almindelige tekst.
Du kan nu bemærke, at den bølgede linie er blevet skiftet ud med en skråstreg. "cd" er en af de mest anvende kommanoer i en terminal, da den flytter fokuset til den mappe, hvor man har tænkt sig at være.
"cd" er en forkortelse af det engelske "Change Dir" (Skift Mappe).
Nu hvor vi står længst tilbage i systemet, kan vi jo passende tage og få lidt oversigt over filstrukturen:
ls
Her beder vi systemet udskrive en liste på skærmen, over hvad den mappe vi står i, indeholder.
Med kommandoen ls beder vi systemet udskrive en liste, hvilket kommandoen er en forkortelse af (list). Ls er meget nyttig i mange situationer, da det synliggør filstrukturen for brugeren. Man kan vælge at udskrive en liste over en mappe man ikke befinder sig i. Prøv at skrive følgende ind, UDEN at trykke enter:
Windows/DOS' filstruktur, er som de fleste er bekendt med, bygget op efter drevbogstaver, oftest med C:\ som roden til systemet. Her adskiller Linux sig markant, ved at have en struktur, hvor den øverste mappe bare er markeret med en skråstreg ( / ).
For at danne dig et overblik over filstrukturen, kan du prøve at skrive følgende ind i din terminal og tryk enter:
cd /
For fremtidig reference vil jeg skrive kommandoerne med denne skrift, for at den nemt kan kendes fra den almindelige tekst.
Du kan nu bemærke, at den bølgede linie er blevet skiftet ud med en skråstreg. "cd" er en af de mest anvende kommanoer i en terminal, da den flytter fokuset til den mappe, hvor man har tænkt sig at være.
"cd" er en forkortelse af det engelske "Change Dir" (Skift Mappe).
Nu hvor vi står længst tilbage i systemet, kan vi jo passende tage og få lidt oversigt over filstrukturen:
ls
Her beder vi systemet udskrive en liste på skærmen, over hvad den mappe vi står i, indeholder.
 |
| [Eks. 1.2] ls kommandoen |
Med kommandoen ls beder vi systemet udskrive en liste, hvilket kommandoen er en forkortelse af (list). Ls er meget nyttig i mange situationer, da det synliggør filstrukturen for brugeren. Man kan vælge at udskrive en liste over en mappe man ikke befinder sig i. Prøv at skrive følgende ind, UDEN at trykke enter:
ls /us
Prøv at trykke en enkelt gang på tabulatortaten, efter du har skrevet ovenstående. Nu skulle systemet gerne have gjort linien færdig, så der står: "ls /usr/". Et tryk på enter udskriver listen over mapper og filer i /usr, uden at vi behøver at bevæge os ind i den.
Tabulatoren anvendes til at få systemet til at gætte hvad du vil til at skrive. Metoden kan anvendes på at gætte navnene på kommandoer, filnavne og mapper.
Lad os prøve at kigge lidt mere på tabulatorens anvendelse. Undlad at trykke enter efter denne kommando. (~ findes på danske tastaturer til højre for Å, tryk på højre ALT ~ og bagefter mellemrumstasten)
ls ~/Do
Tryk nu først én gang på tabulatoren. Hvis ikke der sker noget, er det fordi systemet ikke direkte fandt frem til, hvad det er du vil. Prøv nu at trykke enter igen... Nu skulle systemet gerne vise dig, om der findes nogen valgmuligheder. Bemærk at d'et skal skrives med stort. Til forskel fra eksempelvist Windows/DOS, kender Linux forskel på små og store bogstaver. I mit tilfælde ser det således ud:
Fordi der findes to elementer i mappen, som hedder "Do" i starten, kan systemet ikke med sikkerhed sige, om det er det ene eller det andet element, du ønsker at udføre en handling på.
Men vent! der er meget mere til kommandoer. Prøv følgende:
cd /usr
ls -l
Lad os prøve at kigge lidt mere på tabulatorens anvendelse. Undlad at trykke enter efter denne kommando. (~ findes på danske tastaturer til højre for Å, tryk på højre ALT ~ og bagefter mellemrumstasten)
ls ~/Do
Tryk nu først én gang på tabulatoren. Hvis ikke der sker noget, er det fordi systemet ikke direkte fandt frem til, hvad det er du vil. Prøv nu at trykke enter igen... Nu skulle systemet gerne vise dig, om der findes nogen valgmuligheder. Bemærk at d'et skal skrives med stort. Til forskel fra eksempelvist Windows/DOS, kender Linux forskel på små og store bogstaver. I mit tilfælde ser det således ud:
 |
| [Eks. 1.3] Tabulatorens funktion |
Fordi der findes to elementer i mappen, som hedder "Do" i starten, kan systemet ikke med sikkerhed sige, om det er det ene eller det andet element, du ønsker at udføre en handling på.
Men vent! der er meget mere til kommandoer. Prøv følgende:
cd /usr
ls -l
 |
| [Eks. 1.4] Brugen af argumenter |
Her bevæger vi os ind i mappen /usr/ og beder ls om at liste indholdet i mappen.
Til forskel fra før, har vi givet ls et argument at arbejde med, nemlig "-l".
Et argument er en måde at fortælle programmet, HVAD det skal gøre. Argumenterne skrives oftest lige efter navnet på kommandoen. Så rækkefølgen lyder: "programnavn -argument /sti/til/mappe/eller/filnavn". I programmet ls, har programmøren bestemt, at -l argumentet skal vise listen i et mere detaljeret format. Andre programmer kan have tillagt en anden funktion til argumentet -l eller måske slet ikke benytte l.
At navigere i terminalen
Der findes nogle meget simple genveje, til at behandle teksten i terminalen og skabe et overblik over alle de information, som suser forbi.
Nu er din terminal sikkert fyldt med en masse tekst, og meget af det er sikkert allerede forsvundet fra skærmen. Det beyder ikke at det ikke eksisterer længere, man kan stadig rulle tilbage og se, hvad man har gjort før.
Men først, prøv at trykke CTRL-l.
Nu har du en dejlig ren og nydelig terminal igen, klar til at fylde op med output fra din næste kommando. Men teksten er ikke blevet slette. Vi har bare rullet teksten af vejen, så vi skal bare forestille os, at den befinder sig over den linie vi står på, og altså bare ikke er synlig.
For at rulle teksten op og ned, kan du benytte SHIFT-PAGEUP og SHIFT-PAGEDN tasterne. Det er meget nyttigt, hvis den kommando man har udført, skriver flere linier på skærmen, end der er plads til.
Resumé
Efter denne korte gennemgang, skulle du gerne være i stand til:
- At åbne et terminalvindue eller navigere til systemets terminal
- At bevæge dig mellem mapper
- At liste indholdet af de forskellige mapper i systemet
- At rense terminalen for tekst
- At rulle teksten i terminalen op og ned
Det var kort om terminalen, og hvordan man bruger den. I andre artikler, vil jeg gå nærmere ind på filhåndtering, program installation/opdatering og brugertilladelser/brugeradministration.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar