Brugernivau: Lavt
Fokusgruppe: Desktop
Brugerflade: Gnome3
Pakkestyring: Debians dpkg/APT
Anbefalede specifikationer:
Processor: 1Ghz
RAM: 512MB
Diskplads: Mindst 5GB
Medie: CD/DVD eller USB-Pen
(Internetforbindelse anbefales under installationen)
Linux Mint-Projektet strækker sig helt tilbage til 2006. Hovedvægten på distributionen er lagt på brugervenlighed og at alting skal være nemt at gå til.
Linux Mint bygger på hovedsageligt på Ubuntu og anvender præcist de samme opdateringsværktøjer og følges ad med udgivelser af nye versioner.
Udgaver
Linux Mint kan hentes i flere udgaver, alt efter hvad slags struktur ens computer anvender, og hvilken slags grafisk brugerflade man foretrækker.
Her er en oversigt over de forskellige versioner i skrivende stund:
Denne installation anbefales for nye brugere af Linux. DVD'en indeholder lidt flere programmer og de mest anvende multimediecodecs til lyd og video. Det er mest anbefalelsesværdigt at hente CD'en og senere opgradere installationen over internettet. Når først systemet er installeret, har man fuld kontrol over installation af programmer.
Linux Mint Debian (LMDE)Med Gnome eller Xfce
32 og 64bit
LiveDVD
LMDE følger Debians udgaver løbende. Den anvender Debians pakke-servere i testing og squeeze udgaverne. Dvs. Ubuntu helt er holdt ude af denne distribution. LMDE anbefales kun for de lidt mere øvede Linux-brugere, da Debians testing udgave er en samling af de nyeste versioner af programmer. Af navnet fremgår det også at, udgaven netop er beregnet til at teste de nye versioner af programmer. Folk som oftest bruger testing, står gerne i kontakt med programmøren og melder tilbage om fejl, som opstår i forbindelse med brugen af programmet. Derfor vil man i denne udgave opleve mange flere opdateringer og meget ustabile programmer.
32 og 64bit
LiveDVD
LMDE følger Debians udgaver løbende. Den anvender Debians pakke-servere i testing og squeeze udgaverne. Dvs. Ubuntu helt er holdt ude af denne distribution. LMDE anbefales kun for de lidt mere øvede Linux-brugere, da Debians testing udgave er en samling af de nyeste versioner af programmer. Af navnet fremgår det også at, udgaven netop er beregnet til at teste de nye versioner af programmer. Folk som oftest bruger testing, står gerne i kontakt med programmøren og melder tilbage om fejl, som opstår i forbindelse med brugen af programmet. Derfor vil man i denne udgave opleve mange flere opdateringer og meget ustabile programmer.
Standard programpakke
Standardudgaven af Linux Mint kommer med en bred vifte af installerede programmer:
- Gimp
- LibreOffice
- Firefox
- Thunderbird
- Pidgin
- Transmission
- X-Chat IRC
- Banshee Mediaplayer
- Brasero Disc Burner
- Gnome Mplayer
- VLC Media Player
Forberedelser til installationen
Når CD'en eller DVD'en er hentet (Jeg anbefaler at hente via en Torrent klient), kan du vælge at brænde den ud på en skive, eller installere den på et USB-Flash drev. Jeg foretrækker selv det sidste, da man oftest bare bruger skiven én gang. Når man så måske engang i fremtiden får brug for den igen, er der allerede udkommet en ny og bedre version, som man så skal til at hente og brænde en ny skive.
Med USB-drevet, er det bare at overskrive igen og igen.
LiveCD/DVD
På grund af at både CD og DVD er udformet som Live-udgaver, er det faktisk ikke dræbende nødvendigt at installere systemet. Jeg har før hørt om brugere, med bærbare computere, hvor harddisken var bukket under. De beholdt bare skiven i drevet, eller USB-Pennen i porten og startede op på den hver gang de skulle anvende computeren.
En LiveCD indebærer altså, at du har et anvendeligt system, så snart du har startet op fra CDen. Det gør det lettere at prøve et system af, før man egentlig bestemmer sig for, om det er noget man kan tænke sig at anvende i fremtiden.
Jeg har valgt her at starte op fra LiveDVD'en, men forskellen mellem DVD'en og CD'en er så lille at det nok ikke gør det helt store forskel:
[Eks. 1.1] Skrivebordet efter opstart fra LiveDVD |
Installationen
Næste skridt er, at vælge hvor og hvordan vi vil installere. Hvis du er 100% sikker på, hvilken disk du gerne vil installere på, og at du gerne vil anvende HELE disken til Linux systemet, kan du vælge "Slet disk og installer Linux Mint". Hvis du er lidt mere øvet, eller har behov for at klemme installationen ned på en disk, der allerede har en anden partition med data, vælger du "Noget andet.
Jeg behøver nok ikke fortælle, at du skal dobbeltklikke på den fine, runde CD-skive, hvor der står "Install Linux Mint", men nu er det gjort for en sikkerheds skyld.
Efter lidt ventetid, skulle du gerne komme frem til en menu, hvor du kan vælge sprog. Siden denne guide er henvendt til de dansktalende Linuxbrugere, er det jo kun passende at vælge tilsvarende.
[Eks. 1.2] Valg af sprog |
Den lille notits om udgivelsesnoterne, åbner bare en browser, og linker til udgivelsesnoterne på Linux Mints hjemmeside.
Hvis du vælger at fortsætte, vil installationen allerede begynde at sætte krav til dig. Det er dog vigtige krav. Du skal have mindst 5,8GB plads fri på din harddisk (Siden jeg har valgt at installere fra DVD'en kan kravet være betydeligt mindre når det gælder LiveCD'en. Desuden anbefales du at være tilkoblet internettet. Dette er primært for at kunne hente og installere diverse sikkerhedsopdateringer og eventuelle programmer, man gerne vil benytte. Hvis kriterierne er opfyldt, er du velkommen til at trykke dig videre.
[Eks. 1.3] Valg af installationsmetode |
Næste skridt er, at vælge hvor og hvordan vi vil installere. Hvis du er 100% sikker på, hvilken disk du gerne vil installere på, og at du gerne vil anvende HELE disken til Linux systemet, kan du vælge "Slet disk og installer Linux Mint". Hvis du er lidt mere øvet, eller har behov for at klemme installationen ned på en disk, der allerede har en anden partition med data, vælger du "Noget andet.
Jeg skal forsøge at beskrive begge valgmuligheder så godt jeg kan. Til at starte med kan jeg beskrive, hvad der sker hvis man vælger den første:
[Eks. 1.4] Installationsmedie |
Her viser installationen, hvilke diske, der er registreret i systemet. Her ser vi, at jeg har en harddisk på 8,6GB, som er identificeret som /dev/sda. Her kan det være en stor fordel, hvis man har flere diske installeret, at kende sine diske fra hinanden på størrelsen. Undtagelsen er selvfølgelig, hvis man har to identiske diske installeret. Her er det bedst, hvis der er tale om SATA diske, at sætte stikket til din installationsdisk i den første SATA port. Kig evt. i manualen til dit bundkort. Ofte står der også skrevet på selve bundkortet ud for portene, hvilket nummer, porten har.
Grunden til at rækkefølgen er vigtig er, at Linux identificeret alle diskene på alle portene, og tildeler dem adresser i filsystemet. Derfor kommer disken i den første SATA port til at hedde /dev/sda (/DEVice/SataDiska) Den næste kommer til at hedde /dev/sdb osv.
Så ved at kende rækkefølgen på diskene, kan du nu også vide dig sikker på, hvilken disk du vælger under installationen.
Men for alle tilfældes skyld: Lav en sikkerhedskopi!
Hvis du trykker næste her, vil systemet formattere og oprette de partitioner, som behøves til at installere.
Men i tilfælde af, at du gerne vil have hænderne lidt ned under motorhjelmen, (og det er jo altid fristende, ikke?). Så spoler vi lige lidt tilbage til eksempel 1.3 og vælger låge nr. 2:
[Eks. 1.5] Manuel oprettelse af partitioner |
Det, som minimum kræves af Linux for at køre, er to partitioner:
Root ( / ) og Swap
Ja, syrlige navne, der ikke giver så meget mening, endnu. Den første partition vi skal installere er Swap. Jeg vil senere komme ind på, hvorfor det er en fordel, at den ligger først.
Start med "Ny partitionstabel", hvis din disk ikke allerede har en. Hvis din disk har partitioner, som ikke skal anvendes længere, vælger du at slette dem her (MEN KUN hvis du er 100% sikker på at alt i partitionerne er ok at slette!). Med en frisk partitionstabel, kan vi nu vælge at oprette en ny partition:
[Eks. 1.6] SWAP partitionen |
Systemet skal bruge en SWAP partition. Det kan sammenlignes med Windows' Pagefile.sys. Det er et område, som er reserveret til systemet. Hvis rigtig sjælden gang, at man skulle opleve at løbe tør for hukommelse på systemet, det kan måske være fordi man af en særlig årsag fik lyst til at åbne samtlige programmer installeret i systemet. Når det så engang sker, så vil systemet begynde at benytte pladsen, reserveret i partitionen.
Grunden til, at det er en fordel at lægge swapområdet først på disken er, at begyndelsen af disken ligger nærmest diskens skrivehoved. Så længe man har diske med bevægelige dele, er det altid hurtigst at komme til begyndelsen af disken.
Partitionstypen skal være Primær. En Logisk partition er egentlig bare en virtuel partition, som kan indeholde flere partitioner. Det er et gammelt levn fra fortiden og burde egentlig være sendt til de evige bit-marker.
Størrelsen af SWAP partitionen er noget, eksperterne altid har været uenige om. Mange bruger en tommelfingerregel om, at den skal være dobbelt så stor, som størrelsen af RAM. Så hvis man har 4GB RAM, burde man have 8GB SWAP. Andre igen siger at det kun bør være halvdelen af størrelsen af RAM.
Af egne erfaringer, har jeg aldrig oplevet at løbe tør for RAM i Linux. Jeg har aldrig haft mere end 4GB RAM og min SWAP har aldrig været større end 2GB.
MEN, man behøver ikke at frygte at vælge for lille en størrelse, da Linux faktisk også er i stand til at anvende SWAP filer. Disse kan lægges til senere hen hvis det skulle blive nødvendigt.
Størrelsen af SWAP partitionen er noget, eksperterne altid har været uenige om. Mange bruger en tommelfingerregel om, at den skal være dobbelt så stor, som størrelsen af RAM. Så hvis man har 4GB RAM, burde man have 8GB SWAP. Andre igen siger at det kun bør være halvdelen af størrelsen af RAM.
Af egne erfaringer, har jeg aldrig oplevet at løbe tør for RAM i Linux. Jeg har aldrig haft mere end 4GB RAM og min SWAP har aldrig været større end 2GB.
MEN, man behøver ikke at frygte at vælge for lille en størrelse, da Linux faktisk også er i stand til at anvende SWAP filer. Disse kan lægges til senere hen hvis det skulle blive nødvendigt.
Hovedpartitionen med hele vores filstruktur, kaldes Root, og er markeret med en skråstreg. Alle filer i systemet, udspringer fra denne skråstreg. så den er "roden til alt". Root partitionen, skal helst være over de beskrevne 5,8GB. Dette gælder især hvis du har tænkt dig at installere flere programmer og opdatere systemet fra tid til anden.
Jeg vil anbefale en størrelse omkring de 50GB. I dette eksempel har jeg dog valgt en mindre partition.
I menuen "brug som", kan du vælge imellem flere forskellige filsystemer. Det mest anvendte hedder ext4. De andre systemer kan være bedre at have i bestemte situationer, men grundlæggende er ext4 aldrig et dårligt valg.
Nu skulle du gerne have et vindue, der ser nogenlunde således ud:
Når du går videre, begynder systemet at arbejde på at udføre de ændringer vi har valgt til diskene. Partitionerne bliver oprette og de, som behøver det, bliver formatteret. Bagefter vil installationen begynde at lægge filer over på vores nyskabte system.
Jeg vil anbefale en størrelse omkring de 50GB. I dette eksempel har jeg dog valgt en mindre partition.
I menuen "brug som", kan du vælge imellem flere forskellige filsystemer. Det mest anvendte hedder ext4. De andre systemer kan være bedre at have i bestemte situationer, men grundlæggende er ext4 aldrig et dårligt valg.
Nu skulle du gerne have et vindue, der ser nogenlunde således ud:
[Eks. 1.8] Partitionstabellen |
Når du går videre, begynder systemet at arbejde på at udføre de ændringer vi har valgt til diskene. Partitionerne bliver oprette og de, som behøver det, bliver formatteret. Bagefter vil installationen begynde at lægge filer over på vores nyskabte system.
[Eks. 1.9] Placering |
[Eks. 2.0] Tastatur |
Du kan prøve dit tastatur af, under de to vinduer, med tekstfeltet "Skriv her...". Prøv evt. at skrive æ, ø og å. Hvis ikke der dukker noget på, kan du afprøve de forskellige danske tastaturer i listen til højre.
[Eks. 2.1] Brugerindstillinger |
Nu er det på tide at oprette din bruger i systemet. Du kan vælge at skrive hele dit navn i det øverste felt, men det er ikke bydende nødvendigt. Navnet på din computer, anvendes til at identificere dig på et netværk mellem andre computere. Her er det kun fantasien, som sætter begrænsninger for hvad du kan kalde din computer. Dog kan du ikke få lov til at bruge specialtegn, eller danske tegn. Systemet vil hurtigt fortælle dig om navnet kan anvendes eller ej.
Dit brugernavn og adgangskode er vigtig at huske, uden adgangskode kan det blive ret svært at komme ind i Linux. Med mindre selvfølgelig du vælger at logge systemet ind automatisk. MEN, hvis du har brug for at installere eller fjerne programmer, opdatere systemet eller andre administrative opgaver, SKAL du skrive din adgangskode.
Hvis du har tænkt dig at have andre brugere på systemet, som du ikke ønsker får adgang til dine følsomme oplysninger, kan du vælge her at kryptere hjemmemapperne.
[Eks. 2.2] Selve installationen |
Hvis der er kritiske sikkerhedsopdateringer, vil installationen forsøge at hente og installere dem med det samme. Derfor er det anbefalelsesværdigt at computeren er koblet til internettet under installationen.
[Eks. 2.3] Afslut installation |
Hvis du har et andet system installeret i forvejen, ville ud i løbet af installationen blive spurgt om, hvad du har tænkt dig at gøre med det. Hvis du har valgt at beholde den tidligere installation, vil den blive tilføjet en menu, som vil dukke op under opstarten. Her får du mulighed for at vælge system, og om du vil starte i Safe Mode (fejlsikret tilstand) eller om du vil udføre en test af din PC's hukommelse.
Hvis denne installation er den eneste, får du ingen menu, men kommer direkte ind i Linux Mint.
Efter opstarten skulle din skærm gerne se nogenlunde således ud:
[Eks. 2.4] Linux Mints velkomstskærm |
Så er det ellers bare med at komme igang med lege, udforske og prøve ting af. Hvis du føler du sidder fast med noget, kan du åbne menuen øverst til højre og vælge "programmer/internet/X-Chat IRC". Det vil åbne et chat-program, som går direkte ind på to chat kanaler. I dem begge, sidder Linux Mint brugere fra hele verdenen, og diskuterer og hjælper hinanden. Dog må der kun tales engelsk i kanalerne, så alle kan forstå.
Tilbage er der kun at sige:
"God fornøjelse med din nye Linux Mint installation"
Ingen kommentarer:
Send en kommentar